Inden vi gik ind i coronakrisen var de indefrosne feriepenge ikke noget, der fyldte voldsom meget i mediebilledet og vores bevidsthed. Efter det blev besluttet at 3 ud af de 5 uger skal komme til udbetaling nu, har opmærksomheden været en anden. Det er noget der kommer stort set alle danskere til gode, i hvert fald hvis man vælger at få dem udbetalt. For langt de fleste er der tale om et ganske anseeligt beløb, da det næsten svarer til en ekstra månedsløn.
Det helt store spørgsmål i forhold til den økonomiske situation og den intentionen med at frigøre dem er naturligvis, hvad vi kommer til at bruge pengene på. Det bedste for samfundsøkonomien ville naturligvis være, at alle får deres penge udbetalt og at de vælger at bruge dem her i landet. Ikke til at betale gæld eller til at spare op, men til at forbruge. På den måde skabes der vækst, og forhåbentlig er det noget der kommer til at skabe nye jobs.
Hvordan bruger vi ofte “uventede” penge?
Ofte er det sådan, at når vi får nogle penge mellem hænderne, som vi ikke lige havde regnet med, så er der mange der siger, at de vil bruge dem til at forbedre livet lidt og ikke mindst at rejse. Der er meget der tyder på, at det samme kan blive tilfældet her. Hvis man har gået og drømt om en rejse til Seychellerne men ikke lige har kunne spare sammen, er der nu en mulighed.
Der er en indikator for, hvad vi kommer til at bruge pengene på. Der er nemlig mange banker, der har åbnet op for, at man har kunne låne et beløb svarende til det beløb, man får udbetalt til oktober til lave eller ingen renter. Her er pengene i høj grad blevet brugt til at bolig og bil, enten køb eller renovering, samt at forsøde sommerferien.
Det vil nok blive meget af det samme, vi kommer til at se til oktober, når de mange milliarder udbetales til det danske folk. Alt efter hvordan rejsesituationen kommer til at se ud, vil man uden tvivl kunne forvente et boom i salget af rejser i efterårsferien – selvom der stadig er mage ubekendte faktorer omkring rejsebranchen.