Person indstiller vaskemaskine

Spar penge med energivenlige hvidevarer

Posted by

De fleste skifter kun deres hvidevarer ud, hvis de er gået i stykker. Der er dog flere gode grunde til at gøre det allerede nu, især hvis dine hvidevarer er af ældre dato og bruger meget vand og strøm. Du kan nemlig spare penge på vand- og elregningen med hvidevarer i en god energiklasse. Udover at skåne din tegnebog belaster du også miljøet mindre, når du vælger energivenlige hvidevarer.

Så meget sparer du

Når du vælger hvidevarer i en god energiklasse, er der penge at spare. De er ganske vist ofte dyrere end modeller med dårligere energimærkning, men på den lange bane kan det i den grad betale sig. Faktisk kan du spare op til 3000 kroner på elregningen hvert år, hvis du skifter de gamle modeller ud. Så selvom indkøbsprisen er højere, sparer du penge, så snart differencen er tjent hjem. Derudover er kvaliteten på de dyre modeller ofte højere, og livstiden længere.

Skån miljøet

Energivenlige hvidevarer sparer dig ikke kun for overflødige kroner på el- og vandregningen, men skåner også miljøet. En vaskemaskine i energiklasse A+++ har et lavere forbrug af vand og kan desuden få tøjet rent ved lavere temperaturer til forskel fra vaskemaskiner mindre miljøvenlige energiklasser.

Vask miljørigtigt

Det er dog ikke helt nok blot at anskaffe sig en energivenlig vaskemaskine – du bør også bruge den med omtanke og ikke bare vaske løs, fordi maskinen netop er energivenlig. Du vasker miljørigtigt, hvis du følger disse råd:

  1. Fyld vaskemaskinen helt ved hver vask.
  2. Vælg miljørigtigt vaskemiddel.
  3. Doser sæben omhyggeligt og undgå overdosering.
  4. Tør tøjet udendørs hvis muligt.

Hvis du følger disse råd, gør du dit for at skåne miljøet. I langt de fleste tilfælde vil du også opleve, at miljørigtig vask reducerer vand- og elregningerne yderligere. Det kan altså betale sig at bruge vaskemaskinen med omtanke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *